Svartsot Hedens Døtre歌词

I trange gader, hvor høker-røsten gjaldrer højt, gladelig køber godtfolk dyrt. Torvet gungrer af gøglespil og strengeleg, gyden gengiver strædets gny. Fine klæder, læder, sølver, krydderi, dufter kvæles i byens kvalm. Bidske hunde, slagtesvin, der æd

De jeg gik ude en ensom nat, Hey ho, I den vilde skov, En kælling ful, hun til mig kom, Hey ho, hun stank så fælt, Hendes blottede barm til bæltet rakte, Hey ho, i den vilde skov, Med tandløst smil og rådden mund, Skovens kælling til mig talt'. Hey h

En vår morgen, da solen stod højt, Til byen en spillemand kom, Han sat' sig og kigged' omkring, Og nu da skaren kom nærmere, begynt' han at spill'. Byens godtfolk, de dansed' og lo, Som fortryllet af musikkens klang, Men en karl, han spejded' en æske

[1. raven] Ravn hin sorte sidder I en ask, skuer ud på sletten grøn. Mænd I brynjer samler sig til krig, hvasse økser under himlen blå. [2. raven] Ravn hin sorte flyver hen fra øst, sætter sig I asken grå. Ravnen siger "Stridsmænd kommer hid, sletter

På salten sø sejler skuden, bag den slæbes tunge garn, vandet spejler solens lys, og sømænd priser havets ran. Fra havet høres en røst, som hundrede møers tårer, en sorrigfuld sang, der lokker, et sørgekvad om hjertesår. "Når stormen raser ude på søe

Som Ælfthryth sønnen barsled', Da såedes skæbnens sæd, Englands højsæde rømmet stod. Dog kun den yngst' kongsemne, Hans moder kunn' ej dy, Hos rådmænd råd hun søgte, Den ældst' mått' ryddes af vej. Af væsen ej helt sandt, På hans skatte og hans arv,

Kvinden min var en køn liden mø, Så fin som ønskes kunn', Ravn mørke øjn' og mild åndepust, Og måne bleg hud har hun. Skønheden er hendes sinds hårde mål, Som først hun holdt' fordulgt, Hendes vilje groed' som et jern hårdt greb, Der siden giftermåle

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding! Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding! Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner, Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig. Hasselkæppen hæves, hestens stygge hoved griner, Koldt, fra kroppen kappe

Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne Pestilens, farsot, digredøden raser Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne Som soten knuger os nu - dommedagen varsler! Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har nødig Aldrig

Maybe I'll Go By Lene Marlin You think youve made it everythings going so fine But then appears someone who wanna Tear you down Wanna rip you off those few nice things youve found When and if you hit the ground. Then its falling kinda hard Cause all