De entede Tøsens Hiemkomst Hun vaer i mørck Skog faren vild Sneens Tepper hafde bredet sig hen Paa Stien hiem - hendes eeneste Ven Om hun bare kunde Folge Stiernernes Baner Ey hun skulde vildfare Blandt disse mørcke Graner Skogens mørcke Arme forbarm
