Kvinden min var en køn liden mø, Så fin som ønskes kunn', Ravn mørke øjn' og mild åndepust, Og måne bleg hud har hun. Skønheden er hendes sinds hårde mål, Som først hun holdt' fordulgt, Hendes vilje groed' som et jern hårdt greb, Der siden giftermåle
